Observatoriets ledere  og tårnets udseende fra 1642 til i dag

Christian Sørensen Longomontanus
1642-47  
Elev af Tycho Brahe
Professor pædagogus, 1605.
Professor i matematik, 1607.
Professor i astronomi, 1622 (vor første).
Hans instrumenter fra hans privatobservatorium indgik i Rundetaarns første instrumentsamling.
Læs mere   

Tårnet ca. 1647, læg mærke til at kirken endnu ikke er færdigbygget.

Jørgen From
1647-51  
Professor i logik, 1643.
Professor i retorik, 1645.
Hjembragte 1643 den første kikkert til tårnet.

læs mere

Tårnet ca. 1650, kirken har fået tag og den første observatoriebygning synes at have saddelformet tag.

Villum Lange
1652-82
fra 1661 landsdommer i Jylland

læs mere

Tårnet på Langes tid, der er kommet to runde bygninger på toppen.

Vikar: Erasmus Bartholin
1660-76
 Professor i matematik, 1657
Under ham kom tårnet for alvor til at fungere.
Også kendt som opdageren af dobbeltbrydningen i islandsk kalkspat.
læs mere

Vikar: Christoffer Bartholin
1676-80  
nevø af Erasmus

Vikar: Sebastian Lauremberg
1680
læs mere

Villum Lange vendte tilbage til København i 1680 og var leder til han døde i 82, efter ham var det sandsynligvis Jørgen Eilertsen der ledede Observatoriet, han blev professor i astronomi i 82. Han havde fungeret som vikar sammen med Erasmus Bartholin.

Ole Rømer
1685-1710
Opdager af lyshastigheden.
Den første der for alvor brugte kikkerter

(som sigteinstrument).
Opfinder af transitinstrument og senere meridiankredsen.
Opsætter sit planetarie i Rundetaarn.

læs mere

På almanakkerne blev tårnet brugt som logo og i 1685 var Langes bygninger øjensynlig fjernet

Lauritz Schiwe
1709-11
Elev af Rømer.
Døde af pest.

På almanakbilledet er Chr. d. IV's navnetræk erstattet med Fr. d. IV's og Rømers observatorium fra ca. 1690 tilføjet, tårnet med dette observatorium blev brugt som almanaklogo helt frem til 1861 selvom det tokuplede observatorium brændte i 1728.

Jørgen Rasch
1712-14  
Elev af Rømer.
Tidligere leder af navigationsskolen på Møn.
I Christopher Giessing: Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, ... (Kiøbenhavn 1779-1786), s. II(1):216 står: Efter mangfoldige udstandne besværligheder til søs, blev han omsider af sørøvere fangen og opbragt til Cairo, hvor han just ikke blev anset som en slave, men meget afholdet for hans indsigt i skibs-byggeriet og styrmands-kunsten, samt kundskab i næsten alle europæiske sprog, hvorunder han og blev aflagd med en anseelig gage; men af kærlighed til sit fædrene land, begav han sig efter 14 års udenlands rejse, med et godt pas forsyned, igen til Danmark, hvor han ved den kort derefter opbyggede Navigations-skole på Møn, blev antagen til dens første Informator, og der udgav den Møenske Styrmands Bog 1702. Tilsidst blev han af højsalig kong Friderich IV kaldet til at være Prof. Mathem. Superior ved Kiøbenhavns Universitet

Peder Horrebow
1714-53
Elev af Rømer.
Det er især ham vi kan takke for vor viden om Rømers videnskablige liv.
Genopsatte i 1740 den planetmaskine, der stadig hænger øverst i tårnets sneglegang. læs mere

I sin bog Basis Astronomiae har han givet en beskrivelse af Københavns brand 1728

Horrebow fik genopbygget observatoriet efter branden, den lille bygning blev dog hurtigt for trang.

Christian Horrebow
1753-76
Søn af Peder.
Begyndte metrologiske observationer.
Begyndte, som en af de første regelmæsige solobservationer.
Indførte tidssignal (flag) fra toppen af tårnet.

læs mere

Peder Horrebow d.y.
1776-77
Søn af Peder.
Fyret p.gr.a. misligholdelse af observatoriet.
Bl.a. var en kvadrant helt sort, så bueinddelingen ikke kunne aflæses, kikkerten var fuld af vand og trådkorsene var fulde af spindelvæv. læs mere

Thomas Bugge
1777-1815
Stod for Videnskabernes selskabs kortlægning af Danmark.
Fik observatoriet til at fungere godt igen.
læs mere
Fra år 1800 assisteret af sønnen Matthias Bugge, som bl.a. beskrev bombardementet 1807.

Bugges observatorium fyldte meget på toppen af tårnet.

Schumacher
1815-32
Opholdt sig mest i Altona.
læs mere

C.F.R Olufsen
1832-55
Fra 1831 vikar for Schumacher.
Kæmpede forgæves med tårnets utidsvarende instrumenter, arbejdede mest med andres observationer, og opnåede international anderkendelse for det.
læs mere

Heinrich Louis d'Arrest
1857-75
Medopdager af planeten Neptun (1846) i Berlin.
Stod for flytningen af observatoriet til Østervold

læs mere

Efter Bugges observatorium var nedlagt i 1861 blev en lille bygning (peberbøssen) opsat over vindeltrappen.

I 1929 fik tårnet sit nuværende udseende.

Det offentlige observatoriums ledere

Carl Luplau Janssen
1929 - 32

Født 3/10 1889. Carl Luplau Janssen ejede Urania-observatoriet på  Dr. Olgas Vej på Frederiksberg, hvor han bl.a. havde erfaring i formidling af stjernehimlens fænomener for interesserede børn og voksne. Han var underbibliotekar på Universitetsbiblioteket.

Observatoriet var fra starten en stor succes og i 30'erne havde Luplau Janssen planer om undervisning i astronomi i lokalet ved den gamle bibliotekssal. Efter uenighed med Københavns Kommune og visse økonomiske uoverensstemmelser forlod Luplau Janssens posten som observator og hans assistent overtog ledelsen. Konflikten var så heftig, at han end ikke blev nævnt i jubilæumsskiftet for Rundetaarns 300 års jubilæum i 1937, trods sin deltagelse i at skabe de nye forhold for Rundetaarn?

Andreas Nissen
1932 - 1950

Andreas Nissen havde fra 1915 sit eget observatorium i Holte, kaldet Secci og hans erfaring med offentlige forevisninger gjorde ham egnet til at assistere ved det nyoprettede observatorium i Rundetaarn i 1929. Har skrevet artikel i "Rundetaarn 1637-1937", København 1937, "Ole Rømer" i 1945.

(Svenn) Ib Magnussen
1950 - 1969

Ib Magnussen begyndte sin tid på Rundetårn som 14-årig i 1927 allerede den første dag, forevisningerne på platformen begyndte. Her blev han hurtigt fast "inventar" i observatoriet som hjælper for observator Nissen.

Efter dennes død overtog Ib Magnussen jobbet som observator, hvilket foruden arbejdet med skoleklasser også indebar forevisninger for almindeligt publikum hver stjerneklar aften fra kl. 20 - 23, syv dage om ugen, undtagen i de tre sommermåneder, hvor de lyse nætter forhindre observation. Aflønningen var beskeden - man gjorde det jo af interesse for sagen. Et andet fuldtidsjob ved siden af var naturligvis en forudsætning.

Efter sin tiltræden fik Magnussen Københavns Kommune, der på det tidspunkt administrerede Tårnet, overbevist om nødvendigheden af en gennemgribende renovering af observatoriet, der efterhånden havde nået sølvbryllupsalderen.
Herunder blev kikkerten nedtaget, adskilt, renset, repareret og malet, så alt igen fremstod som nyt.

Magnussens smittende entusiasme samlede et stort stampublikum. Især mange unge nød godt af observatorens vise ord om stjerner og planeter, kikkerter, spejlslibning, kort, astronomibøger og meget andet. Herigennem blev der hos mange vakt en livsvarig interesse for astronomi.

Disse, nu gråhårede, mindes med stor glæde de mange spændende aftner dengang under kuplen på toppen af Rundetårn. Et udtryk herfor gav astronomen Bo Reipurth i forbindelse med forsvaret af sin doktorafhandling på Københavns Universitet i 1999. Her takkede han Ib Magnussen for tiden på Rundetårn, hvor grunden til hans fremtidige karriere blev lagt.
 

Et stykke tid efter grundlæggeren af Astronomisk-Historisk Samling, Harald Mortensens død i 1957 overtog Ib Magnussen tilsynet med museet. En opgave, som Magnussen gik til med stor ildhu. Han fik opsporet en række genstande af interesse for museet og med sine gode talegaver fik han skaffet de fornødne bevillinger til anskaffelserne. Af disse kan bl.a. nævnes Tycho Brahes "De Nova Stella", Blaeus lille Himmelglobe og Blaeus håndkolorerede stik af Tychos instrumenter.

Da Ib Magnussen ikke fandt samme støtte for sit arbejde med observatorium og museum hos Tårnets nye administrator, som hos dennes forgængere, valgte Magnussen i 1969 at forlade det Rundetårn, hvor han havde haft sin gang i 42 år.

Skrevet af Hans Buchholtz, medarbejder ved observatoriet i 50'erne og 60'erne.

Observatoriet fungerede derpå nogle år med astronomistuderende, hvorefter det lukkede indtil efteråret 1982

Københavns Astronomiske Forening 1982 -1983

På initiativ af inspektør Jesper Vang Hansen i efteråret 1982 og med hjælp fra bl.a. geofysiker Asger Lundbak og finmekaniker Mogens Bech, blev observatoriet genåbnet den 10. november 1982. Driften af observatoriet skete i samarbejde med KAF (Københavns Astronomiske Forening). Samarbejdet med KAF er pt. i 2005 stadig aktuel og forevisere i observatoriet rekrutteredes fra foreningens medlemmer.

Mark Lucas
1983

Lars Spatzek
1984 - 1985  

Lars Spatzek koordinerede forevisningerne som fandt sted hver onsdag kl. 19-22 i vinterperioden. Desuden blev der udgivet et lille hefte kaldet "Meddelelser fra Rundetårns observatorium", trykt i tårnet. Lars Spatzek var desuden ansat i Rundetaarn som assistent indtil hans bankuddannelse forhindrede ham i fortsat ansættelse. Lars fortsatte som menig foreviser i mange år..

Jørgen Castberg
1986 - 1991

Jørgen Castberg overtog jobbet som forevisningsleder i 2 år.

Lars Lindberg Christensen
1991-1993

Lars Christensen startede ganske ung (13 år) som foreviser i 1983 som . Lars stillede op når radio og tv ønskede at bringe indslag om observatoriet i ungdomsudsendelser. Senere har Lars fået uddannelse som astronom (1996) og arbejdet professionelt med astronomisk formidling som informationschef ved Rumteleskopet Hubble's europæiske afdeling, der er beliggende i Garching ved München.

Erling Poulsen
1993-

Erling Poulsen er uddannet lærer og har været tilknyttet som foreviser fra starten i november 1982. Erling er fastansat i Rundetaarn som observator, leder for omvisninger og med tilsyn med Den astronomiske historiske Samling.