Oversættelse fra latinsk af digt, Tyge skrev til sin dødfødte tvillingbrors gravsten. Ordene er lagt i munden på den døde

Jeg, som er død, er genopstået.
Jeg blev begravet i denne jord,
førend jeg blev født.
Gæt da, hvem jeg var?
Jeg lå som ufødt i min moders liv,
da døden blev min dør til livet.
Der var en anden lukket inde med mig,
en bror, som stadig lever,
fordi jeg var hans tvilling.
Gud skænked' ham et længer' liv end mig,
så han fik skuet mærkelige ting
på Jorden og i Himlen.
Min skæbne var så god som hans.
På Jorden lever han, men jeg i Himlen.
Og han er udsat på sin Jord,
for tusinder af prøvelser,
som sker på Jorden, Himlen og i stjernerne.
Men jeg er hos min Gud i Himlen,
hvor jeg kan nyde evig fred og glæde.
Når han til slut får stedt til hvile
de trætte lemmer i den kolde jord
forenes vi i Himmelen,
og han får også del i evighedens fryd.
Men indtil dette sker, må han i tålmod bære
sit legemshylsters tunge byrde,
og ej misunde mig en evig glæde.
Min pludselige død forhindred'
at man fik givet mig et navn
iblandt de levende på Jord.
Han bærer nu for mig
det navn, som var min farfars.
Hans første navn var Tyge,
hans efternavn var Brahe,
min broders navn er Tyge.
Og det er ham, der hædrer
min grav med disse vers.
Hans alder er nu fem og tyve år.

TVILLINGBROR, DØD I LIVMODEREN,
TYCHO BRAHE, OTTOS SØN