Menuside
Sct. Hans Aften
Erling Poulsen
Da den Julianske kalender blev indført i Rom i år 45 f. Chr. faldt midvinter (Solen lavest på himlen) på den 25. december og midsommer (Solen højest på himlen) den 24. juni. på de dage var der fester, midvinterfesten blev i kristen tid gjort til fødselsdag for Jesus og midsommerfesten blev knyttet til Johannes Døber, det skulle være hans fødselsdag fordi der står i Det Nye Testamente at hans mor var i 6. måned da Maria blev gravid. På trods af at den Julianske kalender ikke passede helt til solåret og datoerne for solhverv derfor flyttede sig, så fastholt man festdagene. Da begge datoer har med Sol og varme at gøre er dagene i de fleste kulturer forbundet med ild. Romerne fejrede f. eks. fest for guden Fortuna, gudinde for markeder og grøntsager, ved midsommer og gentændte i den forbindelse den hellige ild i templerne.
Herhjemme blev vor gamle midvinterfest, Julen, flyttet da vi gik over til kristendommen og tilsvarende flyttede midsommerfesten til sct. Hans på trods af at datoerne for solhverv fortsatte med at flytte. År 1100 var det f. eks. solhverv allerede 15. december og 15. juni.
Da det var uholdbart at kalenderen flyttede sig gennemførte pave Gregor i 1582 en reform der flyttede datoen for solhverv til d. 21. dér havde den ligget da den kristne kalender var blevet samordnet med den romerske ved Nikæamødet i 325. Den nye kalender passede bedre med Solen og derfor er det stadig solhverv d. 21. (en gang imellem falder det på d. 20.).

Bålbrændingen hænger sammen med en gammel folketro på at det holder onde kræfter væk, man troede at onde kræfter især var på spil på de særlige helligaftner. Ideen med at anbringe en heks på bålet er ret ny, det begyndte man først på herhjemme i slutningen af 1800-tallet. Sct. Hansbålet har altså intet at gøre med middelalderens hekseafbrændinger.

Helligkilderne skulle også være særlig kraftige denne aften (at drikke kildevand er stadig noget mange tror er særlig sundt, i 1850'erne kunne man fra en lille bod, der lå der hvor gadegrønthandlerens bod er i dag ved siden af Rundetaarn, købe kildevand fra Hellig Kors Kilde, Roskilde) og ofte samledes man dér til bålfest, mange af disse samlinger af folk lokkede handlende til og der opstod flere markeder omkring, et enkelt findes endnu, Dyrehavsbakken. Det ofte vilde liv omkring kildemarkederne prøvede kirken flere gange at få stoppet, men den hedenske lysfest overlever stadig.