Stjerners død
af Erling Poulsen |
Når en stjerne i slutningen af sin tilværelse er ved at have forbrugt al
brinten i sit indre, kan den ikke mere producere energi. Kernen falder
sammen, temperaturen stiger og i en kort periode kan en ny
energiproduktion holde stjernen lysende; den nye energiproduktion
består i at helium omdannes til tungere grundstoffer.
Udefra set svulmer stjernen op, overfladen afkøles og stjernen bliver
til en rød kæmpestjerne.
På det tidspunkt hvor denne energiproduktion går i stå bliver stjernen
ustabil, hvis det er en stjerne med en masse som Solens vil der dannes
en planetarisk tåge.
|
Planetariske tåger er nogle runde diffuse
dannelser, af og til lidt forrevne; nogle af dem er meget regelmæssige
og minder mest af alt om en røgring.
Store kikkerter afslører en lille og varm stjerne i midten af tågen, en
hvid dværgstjerne, det er stjernens ultraviolette lys der får tågen til
at fluorescere.
Den mekanisme der har dannet de planetariske tåger er ikke helt
afklaret, men meget tyder på at det er en fase i gamle stjerners liv;
den yderste stjerneatmosfære er blevet smidt ud i rummet og tilbage
ligger den nøgne kerne som en dværgstjerne.
Da tågedannelsen fjerner sig fra stjernen vil lyset fra den blive
svagere, en planetarisk tåge er kun synlig i 30-40 tusinde år.
|
En af de smukkeste planetariske tåger
finder man i stjernebilledet Lyren, den hedder M-57.
Afstanden til den er 1400 lysår (med en stor usikkerhed) og selve
tågedannelsen er ½ lysår i diameter. Massen af tågen er nogenlunde som
Solens, og den centrale stjerne er en blå dværgstjerne med en overflade
der er 100000° varm, det er en stjerne som efterhånden vil afkøles til
en sort slagge.
|
Tungere stjerner vil i kæmpestadiet opbygge
en tungere og tungere jernkerne; og når kernen når op på en masse af
1,4 solmasser går det galt.
De kræfter, der normalt gør atomerne stabile, vil ved en så stor tyngde
ikke kunne holde stand, elektroner og protoner vil blive mast sammen
til neutroner. Da en sådan neutronstjerne fylder væsentlig mindre end
jernkernen vil en stor mængde tyngdeenergi blive frigjort, og de ydre
dele af stjernen eksploderer som en Super
Nova.
Ved processen vil en stor mængde neutroner frigøres og danne tunge
grundstoffer.
|
Både ved dannelsen af en planetarisk tåge
og ved Supernovaer spredes der stjernestof ud i rummet, stof der er
blevet beriget med tungere grundstoffer.
Derfor vil sene stjernegenerationer indeholde relativt flere tunge
stoffer. |
|