Menuside
Hvalfisken

Erling Poulsen

Dronning Cassiopeia sidder på sin tronstol ved siden af kong Cepheus, han regerede i Etiopien. Hun pralede med, at hendes kønne datter Andromeda var flottere end neriderne, havguden Nereus døtre. Derfor blev hvalfisken Cetus sendt ud for at hjemsøge deres rige.
Den eneste redning var at lænke Andromeda til klipperne, så hun kunne blive uhyrets bytte. Men helten Perseus kom til hjælp, han havde netop dræbt heksen Medusa, og af hendes blod var vingehesten Pegasus opstået.
På Pegasus' ryg kom Perseus, og med Medusas afhuggede hoved forvandlede han Cetus til et klipperev.

1) Menkar (Hvalfiskens næb), er omkring 150 lysår væk og lyser som 175 sole.
2) Diphda, er en kæmpestjerne i afstanden 60 lysår, den lyser som 40 sole.
3) Kaffaljidhma, er en smuk dobbelstjerne med en gul og en blå stjerne, de lyser henholdsvis som 13 og 1,2 sole; afstanden er ca. 70 lysår.
4) Baten Kaitos, er en kæmpestjerne i afstanden 148 lysår.
5) Mira (den vidunderlige), er den klareste langperiodiske variable stjerne. Den ligger 220 lysår væk og og lyset fra den varierer mellem lidt mindre end Solens til 250 gange Solens lysstyrke med en periode på 331 dage. Grunden til ændringen af lysstyrken er at stjernen pulserer; når den er størst er overfladen koldest, 1600°C, og når den er mindst er overfladen varmest, 2200°C, det er når den er mindst den lyser mest.

Yderligere litteratur:
Burnham's Celestial Handbook
Fremads Stjerneatlas.
Græske Stjernesagn, Gyldendals Uglebøger.
Gyldendals store stjernehåndbog, David Levy.
Himlens billedbog, E Juul Clausen.
Politikens bog om Stjernebillederne, John Sanford.
Stjernerne Fortæller, Skriver Svendsen.
Stjernehimlen, Henry Nørgaard.
Stjernernes Privatliv, Roy A. Gallant.