Menuside Astronomisk tidslinie  Erling Poulsen ca. 15000 f.Chr. Tegninger i Lascaux-hulen er muligvis af stjernebilleder. Det er dog ret usandsynligt da der ikke er andre fund der sandsynliggør det. ca. 7000 f.Chr. Tegning i Chanchal de Mahoma (Spanien) forestiller månefaser. 4800 f.Chr Kalendersten nær grænsen mellem Egypten og Sudan. 4500 f.Chr Stenstrukturer med astronomisk forbindelse i Carnac, Frankrig. 4004 f.Chr Den 23. oktober kl. 9 formiddag skabes Universet ifølge den anglikanske ærkebiskop af Armagh James Ussher, se Universets alder. ca. 3000 f.Chr Sumeerne laver lister over klare stjerner og nævner de første navne på stjernebilleder i dyrekredsen, også optegnelser over de fem synlige planeters bevægelser. ca. 2600 f.Chr Religion baseret på observationer af stjerner når sit højdepunkt i Ægypten under det 3. dynasti, senere afløst af soldyrkelse. 2485 - 2375 f.Chr De store pyramider i Ægypten, de er rettet mod verdenshjørnerne vha. stjerneobservationer. ca. 2354 f.Chr Første kendte kvindelige astronom, En Hedu'anna, levede i Babylon var datter af Sargon. ca. 2300 f.Chr Kinesiske kilder meddeler om observationer. Fra 2296 f.Chr stammer den første noterede observation af en komet. Fra 2137 f.Chr er noteret en solformørkelse. ca. 2000 f.Chr De ældste skriftlige kilder fra Babylon, bl.a. med iagttagelse af måneformørkelse. ca. 1900 f.Chr Stonehenge. Byggeperioden strakte sig fra ca. 3100 f.Chr. til ca. 1500 f.Chr. ca. 1600 f.Chr Ældste europæiske stjernekort. 1450 f.Chr. Ægypterne begynder at anvende solure. ca. 1400 f.Chr. Ældste ægyptiske vandure. Ægypterne indfører et år med 365 dage, 12 måneder á 30 dage + 5 ekstra fødselsdage for guderne Isis, Osirus, Horus, Nepthys og Set. 1302 f.Chr. Kinesisk optegnelse om en solformørkelse, også optegnelser om en supernova. 1100 f.Chr. Ægyptiske lister over stjerner langs ekliptika til brug for tidsmåling om natten, de opdelte ekliptika i områder á 10 grader, dekaner. 800 f.Chr. Kineserne observerer solpletter. ca. 650 f.Chr. Stjernekort fra Assurbanipal's (Assyrien) bibliotek. ca. 600 f.Chr Den græske videnskab begynder; Thales bygger på at Universet kan forstås ved hjælp af simple regeler. Jorden antages at flyde i et stort ocean. ca. 580 f.Chr Anaximander, Jorden er cylinderformet og isoleret i rummet, intet støtter den, han indfører ideen om at stjerner og planeter sidder på krystalsphærer. 523 f.Chr Skriftlige vidnesbyrd om Dyrekredsen fra Babylonerne med 12 tegn. ca. 500 f.Chr Pythagoras fra Samos, foreslår af æstetiske grunde at Jorden er kugleformet, den perfekte form. Heraklit fra Effesos siger at himmellegemernes tilsyneladende rotation om Jorden skyldes Jordens egen rotation. ca.430 f.Chr Philolaus forklarer Himlens tilsyneladende daglige rotation med at Jorden bevæger sig omkring en central ild (som menneskeheden hele tiden vender bort fra); omkring ilden bevæger sig en Antijord og alle de andre himmellegemer. ca. 400 f.Chr Platon, rummet er uendeligt og indeholder et endeligt univers med Jorden i midten; alle bevægelser må forklares med cirkelbevægelser. Han opfattede den synlige verden som et vrængbillede af ideernes verden. Kineseren Kan Te rapporterer om solpletter. I en kinesisk bog offentliggøres tegninger af forskellige komettyper. 365 f.Chr Kinesiske observationer af Jupiters måner. ca. 360 f.Chr Herakleides, Jorden roterer om sin akse, Merkur og Venus kredser om Solen, som kredser om Jorden; resten af planeterne kredser om Jorden. 350 f.Chr. Den kinesiske astronom Shin Shen udarbejder et katalog over 800 stjerner. ca. 340 f.Chr Aristoteles, fastslog de cirkulære bevægelser som dogme indenfor astronomien. ca. 320 f.Chr. Kineseren Wu Xian udgiver en liste over 1464 stjerner i 284 stjernebilleder. Kort efter støbes den første himmelglobe af Qian Luozhi. ca. 300 f.Chr Aristarchus argumenterer for at Solen er centrum i Solsystemet. Han får dog ingen tilhængere. ca. 200 f.Chr Eratosthenes fra Aleksandria måler Jordens størrelse ved at måle solhøjden samtidigt forskellige steder.  Chang Heng begynder kortlægning af Kina med koordinatsystem. Til sine stjernekort bruger han Mercator projektion ("opfundet" i Europa 1568). ca. 150 f.Chr Hipparchus, den største observatør fra oldtiden, finder at Aristoteles tager fejl og indfører bevægelser i epicycler (cirkler på cirkler) for planeterne. Han måler afstanden til Månen. ca. 65 f.Chr Fra denne tid stammer en astronomisk gearmaskine af bronce, den blev fundet i et græsk skibsvrag i 1901. 1 e.Chr Vor tidsregning begynder, den blev dog først indført af Dionysos Exiguus i det 6. århundrede. ca. 100 e.Chr Kineseren Zhang Heng konstruerer en ringkugle der drejer automatisk efter himlen, den er drevet af et vandur. ca. 150 Ptolemæus udvikler sit system for beregning af planeternes sted på himlen. Han udgiver et stjernekatalog med positionen af mere end 1000 stjerner. ca. 420 Martianus Capella udgiver en bog hvor han præsenterer et verdenssystem med Jorden i midten af Universet, Månen, Solen, Mars, Jupiter og Saturn i bane udenom og planeterne Merkur og Venus i bane om Solen. 499 Den indiske astronom Aryabhata udgiver en bog hvor himlens rotation forklares ved at det er jorden der roterer, et heliocentrisk solsystem og planeterne i ellipsebaner, han bestemmer årets længde meget nøjagtigt. 642 Videnscenteret Aleksandria i Ægypten erobres af araberne, kort efter at Romerriget er brudt sammen, den græske astronomi overlever indenfor islam (næsten ingen af de store islamiske astronomer er arabere, de fleste er persere). Europa går ind i "den mørke middelalder", som nyere forskning dog har påvist ikke var så mørk endda. 705-710 Dunhuang stjernekortet fra Kina 721-725 Kineserne måler Jordens størrelse. ca. 750 I Spanien blomstrer den astronomi araberne havde overtaget i Ægypten. 813 Al Mamon grundlægger en astronomiskole i Bagdad og oversætter Ptolemæus' arbejder. Astronomisk viden fra hele verden samles og oversættes. 903 Al-Sufi tegner sine stjernekort. ca. 970 Astronomen Abu'l Wefa grundlægger trigonometrien, en stor hjælp ved astronomiske beregninger. 1054 Kinesiske astronomer ser og beskriver en supernova i Tyren, i dag kendt som Krabbetågen. 1259 Nasir al-Din al-Tusi grundlægger et observatorium i Maragha, Persien. 1543 Copernicus genopliver Aristarchus' ideer (ca. 300 f.Chr). 1572 Tycho Brahe ser en supernova, og beviser at den er lige så langt væk som de andre stjerner. 1576 Tycho Brahe begynder sine betydningsfulde observationer fra øen Hven, her udformer han sit eget verdenssystem . Englænderen Thomas Digges fremkommer med den ide at stjernerne befinder sig i meget forskellige og meget store afstande. Han har en beskrivelse af et apparat som tyder på at han konstruerede en kikkert (kaldet PERSPECTIVE GLASS af latin per'spicere, at se igennem), det kunne også være hans far Leonard der gjorde opfindelsen i 1550-erne. 1582 Pave Gregor XIII indfører sin kalender, den vi stadigvæk bruger (blev først indført i Danmark år 1700). 1596 Fabricius opdager den variable stjerne Mira i Hvalfisken. 1603 Bayer offentliggør sit stjernekort, hvor han bruger græske bogstaver til at angive stjernernes lysstyrke. 1604 Kepler ser en supernova. 1608 Kikkerten opfindes, og udvikles af Galilei fra 1609. 1611 De første iagttagelser af solpletter med kikkert, de var dog også beskrevet i gamle kinesiske kilder. 1619 Keplers love for planeternes bevægelse offentliggøres. 1633 Galileis ideer fordømmes af Den Katolske Kirke. Verdens første stats-observatorium etableres i Leiden, Holland. 1642 Verdens andet stats-observatorium etableres, Rundetaarn, Danmark. 1647 Helvelius offentliggør det første kort over Månen. 1668 Newton bygger det første spejlteleskop. 1671 Parisobservatoriet grundlægges. 1675 Royal Greenwich Observatoriet etableres i London. 1676 Ole Rømer offentliggør sin opdagelse af at lyset har en endelig hastighed. Han benytter forsinkelsen i måneformørkelser ved Jupiter til at måle størrelsen. 1687 Newtons "Principia" udgives, den indeholder hans teori for tyngden. 1705 Halley forudser, baseret på Newtons teori, at en komet der blev set i 1682 vil passere Jorden igen i 1758, den blev senere opkaldt efter ham. 1725 Flamsteed offentliggør sit stjernekatalog. 1728 Halley opdager at nogle stjerner har flyttet sig siden oldtiden, stjernernes egenbevægelse. 1781 Herschel opdager planeten Uranus. Messiers katalog over tåger offentliggøres. 1796 Laplace offentliggør sin teori for solsystemets oprindelse. 1801 Piazzi opdager den første asteroide, Ceres. 1814 Fraunhofer finder mørke linier i Solens spektrum. 1838 Første afstandsmåling til en stjerne foretages af Bessel. 1845 Lord Rosse opdager galaksernes spiralstruktur 1846 Galle opdager planeten Neptun. 1859 Kirchhoff forklarer de mørke linier i Solens spektrum. 1887 De første fotooptagelser af himlen. 1889 De første optagelser af Mælkevejen. 1905 Hertzprung opdager Kæmpe- og Dværgstjernerne. 1908 Kæmpeeksplosion i Sibirien, sandsynligvis en kometstump der ramte. 1911 Hertzprung og Russell finder sammenhængen mellem stjerners farve og lysstyrke. 1913 Hertzprung måler som den første afstanden til et objekt uden for Mælkevejen (Den lille Magellianske sky) ved hjælp af de variable delta-Cephei stjerner. 1915 Einsteins Almene Relativitetsteori offentliggøres. 1919 Eddington "beviser" at Relativitetsteorien er rigtig, ved at måle den lille afbøjning Solens tyngdefelt udsætter lysstråler for. 1920 Eddington begynder sit studie af stof mellem stjernerne. Den første måling af stjerners diameter vha. interferrometri. 1922 Freedman forudser, på grundlag af Relativitetsteorien, at Universet udvider sig. 1924 Hubble beviser at galakserne ikke hører til Mælkevejen 1925 Eddington offentliggør sin forklaring af stjernernes indre opbygning. 1929 Hubble opdager forholdet mellem galaksernes afstand og hastighed. 1930 Planeten Pluto opdages. 1931 Jansky grundlægger radioastronomien. 1946 Radarsignaler reflekteret af Månen opfanges. 1949 5 m kikkerten i Mt. Palomar tages i brug. 1955 Jordell Bank radioteleskopet tages i brug. 1957 Den første satellit i kredsløb 1959 De første billeder af Månens bagside bliver optaget. 1962 Den første Røngtenkilde opdages i Skorpionen. 1963 Den første kvasar opdages. Den første planet om en anden stjerne (Bernards stjerne) opdages. Quark teorien om stoffets opbygning offentliggøres. 1965 Den kosmiske baggrundsstråling opdages. 1966 Første "bløde" landing på Månen. 1967 Den første pulsar opdages. 1969 Det første menneske på Månen 1970 Første "bløde" landing på Venus. 1975 En 6 m kikkert tages i brug i Rusland 1976 Viking-sonderne lander på Mars 1977 Ringe opdages ved Uranus. 1977 Voyager I og II opsendes, passerer planeterne Jupiter og Saturn i 79-81. 1978 Plutomånen Charon opdages. 1986 Voyager II passerer Uranus og opdager 6 nye måner. Tre satellitter passerer Halleys Komet. 1987 Supernovaen SN1987A blusser op, det er den første, synlig for det blotte øje, siden 1604. 1988 En supernova i afstanden 5 mia lysår opdages. 1989 Voyager II passerer Neptun, opdager 8 måner og tre ringe. 1990 Rumteleskopet opsendes. 1991 Rumsonden Galileo passerer asteroiden Gaspera. 1992 COBE satellitten opdager uregelmæssigheder i baggrundsstrålingen. Den Katolske Kirke indrømmer at have taget fejl ved at fordømme Galilei i 1633. 1994 Kometen Shoemaker Levy - 9 rammer Jupiter. 1996 Mars Pathfinder begynder at sende data 1998 Den tungeste quark, der er forudset ("Top"), findes. 1999 Sammenligning af fjerne supernovaers lysstyrke og rødforskydning tyder på at Universet udvider sig hurtigere og hurtigere. 2001 Målinger af baggrundsstrålingen med højere opløsning viser at Universet sandsynligvis er fladt og at det stof vi kender kun udgør 5% af tætheden, 25% består af ukendte partikler (kaldet mørkt stof) og hele 70% består af noget der gør tyngdekraften frastødende på store afstande (kaldet mørk energi). 2002 Det lykkes at måle den hastighed som tyngdekraften udbreder sig med, og det viser sig som forudset i Einsteins teori fra 1915 at det sker med lysets hastighed. Ligesom da Rømer målte lyshastigheden i 1676 udnyttes forhold ved planeten Jupiter til målingen, den svage afbøjning i Jupiters tyngdefelt der sker med radiostråling fra en galakse er bl.a. afhængig af tyngdens hastighed og ved at måle afbøjningen kan hastigheden måles. 2003 Nye målinger viser at Universet er 13,7 mia. år gammelt. 2005 Første billede af planet der kredser om en stjerne, stjernen 2M1207 i stjernebilledet Søslangen, den er 230 lysår væk. Der findes et Kuiper-bælte objekt der er større end Pluto. 2006 Pluto er ikke længere en planet, fordi der nu kendes en række objekter magen til, så den omklassificeres til en småplanet i Kuiper-bæltet.