Menuside
Tycho Brahes verdensbillede.
 

 
Erling Poulsen
I 1543 offentliggjorde Copernicus sit verdensbillede i en revolutionerende bog. I modsætning til oldtidens verdensbillede anbragte han Solen i midten af Universet, med planeterne cirklende udenom.
Det er jo ingen sag at fremføre et nyt verdenssystem, men det kan være svært at bevise, at det er korrekt. Tycho Brahe var på mange punkter tiltrukket af Copernicus, bl.a. fordi det gav nemmere forudsigelser om hvor planeterne var, og så passede det bedre med observationerne. Men hvis Jorden bevægede sig rundt om en Sol i midten, ville sigtelinien fra os til en stjerne ændre sig i årets løb, vi ville se hver stjerne flytte en gang rundt på sin egen lille ellipse hvert år.
Tycho målte mange stjernepossitioner fra Hven, men det lykkedes ham ikke at måle, at de flyttede sig (i dag har vi målt effekten af Jordens bevægelse om Solen og ved, at den er så lille, at Tycho ikke havde en chance for at måle den).
Da effekten ikke kunne måles forkastede Tycho systemet med Solen i midten, og konstruerede sit eget hybrid-system. Han anbragte Jorden i midten af Universet, Månen kredsende om Jorden og udenom Månen kredsede Solen med resten af planeterne kredsende om den.
Det tyder på at den egentlige "opfinder" af "Det Tychoniske Verdensbillede" er den polske matematiker Paul Wittich, som i et eksemplar af Copernicus' "De revolutionibus ..." (nu i Vatikan biblioteket) i 1578 tegner systemet, se O. Gingerich & R. Westman, "The Wittich Connection: Conflict and Priority in Late Sixteenth-Century Cosmology", Transactions of the American Philosophical Society 78 part 7, 1988. Wittich kunne have vist systemet til Tycho i 1580 da han besøgte Hven. I 1563 studerede de begge i Leipzig, så måske kendte de hinanden fra ungdomstiden.
Gennem hele 1600-tallet konkurrerede Tychos og Copernikus' system om førstepladsen. Tychos, fordi det passede med observationerne og Copernicus' fordi det var mere simpelt. Med Newtons dynamiske tyngdelov, der gav et endnu simplere verdenssystem end de ældre geometriske, vandt Copernicus' heliocentriske system til sidst. Men det var først i 1838, at det lykkedes at måle en stjernes lille ellipse på himlen, og dermed få beviset på, at det er Jorden der bevæger sig.