Tycho Brahes verdensbillede.
Erling Poulsen
I 1543 offentliggjorde Copernicus sit
verdensbillede i en revolutionerende bog. I modsætning til oldtidens
verdensbillede anbragte han Solen i midten af Universet, med planeterne
cirklende udenom.
Det er jo ingen sag at fremføre et nyt verdenssystem, men det kan være
svært at bevise, at det er korrekt. Tycho Brahe var på mange punkter
tiltrukket af Copernicus, bl.a. fordi det gav nemmere forudsigelser om
hvor planeterne var, og så passede det bedre med observationerne. Men
hvis Jorden bevægede sig rundt om en Sol i midten, ville sigtelinien
fra os til en stjerne ændre sig i årets løb, vi ville se hver stjerne
flytte en gang rundt på sin egen lille ellipse hvert år.
Tycho målte mange stjernepossitioner fra Hven, men det lykkedes ham
ikke at måle, at de flyttede sig (i dag har vi målt effekten af Jordens
bevægelse om Solen og ved, at den er så lille, at Tycho ikke havde en
chance for at måle den).
Da effekten ikke kunne måles forkastede Tycho
systemet med Solen i midten, og konstruerede sit eget
hybrid-system. Han anbragte Jorden i midten af Universet, Månen
kredsende om Jorden og udenom Månen kredsede Solen med resten af
planeterne kredsende om den.
Det tyder på at den egentlige "opfinder" af "Det Tychoniske
Verdensbillede" er den polske matematiker Paul
Wittich, som i et eksemplar af Copernicus' "De revolutionibus ..."
(nu i Vatikan biblioteket) i 1578 tegner systemet, se O. Gingerich
& R. Westman, "The Wittich Connection: Conflict and Priority in
Late Sixteenth-Century Cosmology", Transactions of the American
Philosophical Society 78 part 7, 1988. Wittich kunne have vist systemet
til Tycho i 1580 da han besøgte Hven. I 1563 studerede de begge i
Leipzig, så måske kendte de hinanden fra ungdomstiden.
Gennem hele 1600-tallet konkurrerede Tychos og Copernikus' system om
førstepladsen. Tychos, fordi det passede med observationerne og
Copernicus' fordi det var mere simpelt. Med Newtons dynamiske
tyngdelov, der gav et endnu simplere verdenssystem end de ældre
geometriske, vandt Copernicus' heliocentriske system til sidst. Men det
var først i 1838, at det lykkedes at måle en stjernes lille ellipse på
himlen, og dermed få beviset på, at det er Jorden der bevæger sig.
|