Menuside
Tycho skriver selv at han dyrkede "himmelsk astronomi" lige så ihærdigt som han dyrkede "jordisk astronomi" og med det mente han lægemiddelfremstilling, på den tid var man sikker på at himmellegemernes stilling og høsttidspunktet for lægeurter var forbundne. Og på Uraniborg havde han en rig urtehave, i kælderen var laboratorium til raffinering og blanding, og han skrev en del i breve om sin medicinfremstilling. Vi kender dog kun få recepter fra hans egen hånd, for det fremgår af brevene at han ville holde den form for forskning hemmelig i modsætning til astronomien.
Han bliver i artiklen kaldt for alkymist og det er rigtig nok, men der var mange sider af alkymien og der findes intet der tyder på at han har forsøgt sig med guldmageri (det er nok det de fleste tænker på når de hører ordet) i modsætning til sin søster Sofie, som brugte en hel del af sin formue i forsøget på at fremstille det ædle metal billigt. I dag ved vi at man kan lave guld, men fremstillingsprisen er meget meget højere end prisen på naturligt guld, derfor fremstilles det ikke kunstigt, på Tychos tid mente man udfra opfattelsen af hvordan stoffer er sammensat at det skulle være muligt.
Især en af opskrifterne (den om epilepsimedicin) virker uhyggelig på os i dag, men dér synes jeg at man skal tænke på nutidens transplantationer, hvor et organ fra en død genbruges i en levende; vi synes det er OK fordi det virker, hvis hans epilepsimedicin havde virket så ville vi selvfølgelig have brugt den i dag.
Artiklen nedenfor stod i Dansk Tidsskrift for Farmaci 1926/27, der er enkelte tilføjelser.
Erling Poulsen

TYCHO BRAHES OPSKRIFTER PAA LÆGEMIDLER
Af Poul Hauberg .

I det forløbne Aar har man ved gentagne Lejligheder hørt Tale om vor berømte Landsmand, T y c h o B r a h e, og om hans Ophold og Studier paa Uranienborg. Derimod har man intet hørt om hans Indsigt i Kemien og hans Fremstilling af Lægemidler.

Han interesserede sig imidlertid i de unge Aar meget for Kemi og indrettede sig tidligt et kemisk Laboratorium, hvor han arbejdede ihærdigt sikkert blandt andet i Haab om at kunne fremstille Guld; dette Studium syslede han med gennem hele sit Liv, ogsaa efter at hans Interesse for Astronomien var vakt. Det kan nævnes, at hans Søster Sophie Brahe ogsaa gav sig meget af med Alchymi og Destillerkunst; hun var gift med Erik Lange, der tillige meget ivrigt hengav sig til Guldmagerkunsten, hvilket efterhaanden bragte ham til Tiggerstaven. Desuden har aabenbart flere andre af Slægten haft lignende Interesser, i al Fald nævnes i vore gamle Lægebøger Raad, der er knyttede til Navne som Henrik, Jens, Jørgen, Otto og Peder Brahe.

At Tycho Brahe ved sit Arbejde i Laboratoriet tillige er kommet ind paa at fremstille Lægemidler, er en velkendt Sag, endnu den Dag i Dag sælges paa Apothekerne Tycho Brahes Urter og et spirituost Udtræk heraf Tycho Brahes Tinktur . Om disse og flere andre Midler med hans Navn skal det følgende give Besked, idet jeg dog maa fremhæve, at Materialet er samlet fra vore gamle danske Lægebøger samt enkelte medicinske Værker paa Latin, hvorimod Tycho Brahes egne Bøger og Haandskrifter ikke er gennemgaaede.

I Thomas Bartholins Cista medica findes p. 89-95:
Epistola Nobilissimi Tychonis Brahe Dani (qvi in Academia Hafniensi docuit) ad Rudolphum II )
De Elixire Pestilentiali.
I Korthed bestod Elixiren af et Destillat af Theriaca Veneta optima et vetere , hvortil sattes Sulphur e cholcotare puro ter sublimatum, Aloe Myrrha og Crocus ; dernæst Oleum Baccarum Juniperi , qvod purum et in balneo rectificatum est og Oleum. succini in balneo ter rursus destillatum . Efter fire Dages Henstand in tepida digestione filtreredes det og tilsattes Extractum radicis Angelicæ , sale absinthii puro et essentia carabis albi , henstod atter i otte Dage og destilleredes.
Heraf tog man 8-10-12 Draaber i Aqva Prune11æ , Angelicæ eller Cardobenedicti . For at gøre den kraftigere kunde tilsættes Tinctua corallorum saphyri et hyacinthi , et margaritarum materiæ resolutæ, tum qvoqve auri potabilis .Dette hjalp for Pest, Febre og alle epidemiske Sygdomme .

I sarnme Cista medica findes p. 96-109 tre Lægemidler, som Tycho Brahe havde sendt til Henrik Rantzov i Aaret 1597:

  1. Pro morbo Epidentico pestilentiale vel aliis contagiis venenatis tam qvoad præservationem qvam curationem.
  2. Pro Morbis Epidemicis et huc pertinentibus.
  3. Pro morbis cutem et sanguinem infestantibus; qvalis est scabies, Inveterata Lues veneris, Elephantiasis, et similes.
Alle tre Opskrifter minder om den nævnte og er saa udførlige, at en nærmere Omtale skal forbigaaes her.

Elixir Pestilentiale.

Dette Lægemiddel var allerede optaget i Apotheker-Taxten fra 1645 under Navnet:
Elixir Pestilent. Tychon.,
medens den følgende Taxt fra 1672 benævner det:
Elixir Tychon. Brahe.
Kompositionen forekornmer i Thomas Bartholins Dispensatorium Hafniense fra 1658 p. 254.
Elixir Pestilentiale
Tychonis Brahæi Nobilis Dani.
Rp.
Essentiæ Theriacalis mox describendæ uncias undecim.
Tincturæ Sulphuris Juniperatæ succinatæ unc. unam.
Extracti Angelicæ.
Salis Absynthei.
Essentiæ Carabis albi ãã unciam semis.
(Herefter følger en Anvisning paa, hvorledes Fremstillingen skal foregaa. Det følgende Præparat er Essentia Theriacalis ).
Denne Elixir har aabenbart været meget benyttet; af Hofapotheker-Regnskaberne i Rigsarkivet ser vi, at der den 23. September 1636 til Børnehuset er leveret Elyxir Thychonis for 36 Slettedaler og 4 Skilling. Th. Bartho1in omtaler den flere Gange, f. Eks. i Cista medica og i De medicina Danorum domestica (Hafnia 1666), bl. a. p. 41:
Elixir pestilentiale Tychonis Brahei onme contagium per poros corporis certissimo emolumento expellit.
Endvidere nævnes mod Pest p. 165:
Elixir pestilentiale Tychonis Brahei Atlantis Danici og p. 207:
Et contra pestilentiam Elixir pestilentiale Tychonis Brahæi Eqvitis Dani Theriacæ præferendum.
I Aaret 1676 havde vi i København en Epidemi af Febre, i hvilken Anledning det medicinske Fakultet udarbejdede nogle Raad derimod, som er aftrykt i Bartho1ins Acta medica et philosophica IV (1676) p. 23 under Overskriften:
Consilium Facultatis miedicæ Hafniensis; De Febre Epidemica grassante præcavenda et curanda. In consistorio Acade- mico 18. Jan. 1676.
Blandt de sveddrivende Midler her nævnes XV guttas Elixir Tychonis .
Der kunde endnu nævnes mange Eksempler paa, hvilken Anseelse dette Middel har opnaaet, men vi vil nu vende os fra den mere videnskabelige Omtale af Tycho Brahes Lægemidler og undersøge, hvilke Spor disse har efterladt sig i Folkemedici- nen, som findes nedskrevet i vore gamle Lægebøger. Hvorvidt de virkelig skyldes Tycho Brahes Syslen med Lægemidler, eller om blot Traditionen har forlenet dem med hans Navn, lader sig vel næppe nu afgrøre, men erindres maa det dog, at flere af dem er nedskrevne i det 17. Aarh. altsaa ikke saa længe efter hans Død 1601.

Tycho Brahes Middel mod Epilepsi.

Dette Lægemiddel findes kun omtalt i et Haandskrift af en vis Børge Jansen fra 1640 (Rostgaard Saml. 36. 8 ° p. 62-64 paa Universitets Bibl.) og lyder:
(Contra, Epilepsiam). Samme medicament
Aff velb: Tyge Brae paa Huen.
Rp. Hiernescschallen Aff Itt Mennische, som enten er hengt eller stieglett, der Alldrig er kommen i Iorden, Men er tørket Imod Sollen, Leg den paa En heed steen eller Mod En Sagter Kuell Illd och vendt den offte omkring, At hun bliffuer tør oc Mør, och stød den sma till puluer, du skalt och haffue goed Agt der paa, At hun Icke bliffuer formeget brendt, dog skall Mand Agte, Att All fugtighed bliffuer der aff vdtørket formedellst heden, Tag saa 3 Quintin aff hierneschallen, Nie sorte pionne Korne, stød dem smaa I En Morter, Jo lenger du støder det, Joe beder det bliffuer, Skifft det saa, vdj trende papir, vdj huert lige Megit, saa der kommer vdj huert papir 3 Pione Korner och j quintin hierneschalle. Och giff det Mennische, der sygen haffuer, 3 dage effter huer Andre alle Morgener fastendis jt papir fulld af samme puluer paa den tid (hoc non semper potest observarj), som Sygen La vendell Vand, och Lad hannem siden Alle 8 dage der Effter hand holde sig Inde i 14 dage och hos eller Offuer intet Rindendis vand gaae Eller broer, Icke heller Robe Eller Skrige. Och schall denne lægedom Icke giffuis Nogen i Ny Maane Icke heller, Naar det tegen vederen Regierer.
Et lignende Raad forekommer i mange forskellige Afskygninger, ofte med Benævnelser som Kong Frederik d.I'stes Raad eller Kong Christian d. 3'dies Raad mod Faldsot . Det kan saaledes ikke med Sikkerhed siges, om Tycho Brahe er Opfinder af dette Lægemiddel, der dog paa flere Punkter adskiller sig fra de andre.

Tycho Brahes Extract.
Thottske Saml. 718. 4° bestaar af en Lægebog, der for Størsteparten er skrevet 1678; mod Slutningen er med en anden, næsten samtidig Haand indført følgende Stykke (p. 498-499).

Tycho Brahes Extract.
Aloe - 2 lod
Safran - 1 quintin
Rabarbara – 1 lod
Lerken svamp - 1 quintin
Zitbahr
Mørhe
Gentian
Theriach Venis af hver Sort ½ quintin.
Kand koste tilsammen 1 Rixdaler.
Disse Species smaa stødis og slagen udi en Flaske, derpaa Slaais½ Pot Brendeviin fransk og vel tilbindis, saa settis det enten i Soelen eller et andet varmt sted, indtil Brendeviinet af Specierne ere gandske røde, saa sieler mand Brendeviinet igiennem et Støcke tyndt ulden Tøj, at det bliver gandske klart, dette tages ind udi en Skeefuld brendeviin daglig dags fastendis 6 a 8 Draaber, saa er Mand dend Dag eller og 24 Timer fri for Gifft og usund Lufft, Dersom et Menniske bekommer Pest eller og gifftig Febris, da strax at indtage en heel Skeefuld af forskevne Extract udi Brendeviinet og svede derpaa, saa nest Guds Hielp bliver mand Svagheden qvit. Mens dermed at indtage maa aldeelis icke over 24 Timer, effter Svagheden befindis, tilbage holdis, hvilket ved nogle 100 Mennisker ere proberet, og er hiulpet udi slig tilfælde. Det kand og vel et Barn indgifvis og 16 a 18 Draaber, og enten det er Mands eller Qvindis Persohner, kand mand indgive dem 1 skeefuld, det skiærer og Syven og holder aabent Liv.
I et andet Haandskrift fra det 17. Aarh. (Thottske Saml. 204. Fol.) omtales Brugsanvisningen heraf p. 208:

Tyge Braes Extract schall brugis. Till et ført Menische schall mand tage 15 eller 16 Draaber i Corbenedicht wand, Till et barn 5-7-9 Drober ligesont de ere gamle, till sig fastende och intet soffwe, førend mand faar swet och er tørt, dette schall brugis, dett første mand befinder sig ont.
I det første af disse Haandskrifter har vi saaledes aabenbart den ældste kendte Opskrift paa de endnu gængse

Tycho Brahes Urter.

Tycho Brahe urter, medicindåse fra Rundetaarns samling, ca. 1790.Nu findes Opskriften herpaa i en Kompositionsbog udgivet af Danmarks Apothekerforening (1909 og 1922), hvortil den er overgaaet fra de tidligere Haandkøbstakster, der bagi indeholdt forskellige Kompositioner; den lyder efter den nyeste:
Species Tycho Brahe.
Aloes contusae gr. 480
Fungi Laricis concisi 60
Gummi-resinae Myrrhae contusae 60
Radicis Gentianae concisi 28
Rhizomatis Angelicae concisi 60
    -     Calami - 60
    -     Galangae - 30
    -     Inulae - 60
    -     Pimpinellae - 60
    -     Rhei - 30
    -     Zedoariae - 60
Stigmatum Croci 12
Vil man følge dette Lægemiddel tilbage i Tiden, opdager man, at det først sent er kommet ind i Rækken af almindelige Apothekervarer. Ingen af de ældre Farmakopéer (1772-1805 -1840 o. s. v.), ligesaa lidt som Apotheker Taksterne (1619-1645-1672-1772-1818-1842 o. s. v.), kender noget til denne Species, ejheller under noget andet Navn. Men hvornaar og hvordan er den da kommet ind i de nuværende Opskriftsbøger og Takster? Ja aabenbart har der længe været et almindeligt Folkelægemiddel med dette Navn, som blev tilberedt efter en eller anden gammel Kompositionsbog i Apotheket.

Tycho Brahe dråber, et alkoholisk udtræk af Tychos urter, stammer fra Christianshavns Apotek, ca. 1955.I Fr. Hoffmeyer , Haandkjøbs-Taxt fra 1865 kaldes den: Species stomachici Tychonis Brahe og i "Alfabetisk Navnefortegnelse til Brug for Apothekerne i Danmark" (1869): Species Thyconis Brahe . Endvidere optages i E. A. Petersens Folkenavne paa Lægemidler fra 1891:
Tycho Brahes Urter - Species theriacal. (Spec. ad long vitam Hagers Manuale) . I Virkeligheden er aabenbart den oprindelige Recept herpaa gaaet tabt, hyorfor rnan blot har substitueret den med noget andet. Men mon ikke den nævnte Tycho Brahes Extract fra det gamle Haandskrift maa være identisk med, eller i hvert Fald ligge den originale Sammensætning nær? Meget kan tyde derpaa, og ved nærmere Betragtning ser man, at denne gamle Opskrift minder meget om de nu anvendte Urter særlig dog om Hagers svenske Urter .

Tycho Brahes Bitter.

Herom er ikke meget at sige; den tilberedes af Urterne ved Udtræknnig med fortyndet Vinaand og haves i Regelen færdig paa Apothekerne som Tinctura Tychonis Brahe .
I Wm. Reymann, Sundheds-Haandbog. Kbh. 1867 findes p. 633:
Wunder.-Kron-Essents............Med nogle faa andre Ingredientser benævnes den Tycho Brahes Bitter . Endelig finder vi i den før nævnte "Alfabetiske Navnefortegnelse" fra 1869: Tinctura Tychonis Brahe , hvilket Navn stadig er bevaret i Haandkøbstaksten.

Sammenholdt med de først omtalte latinske Recepter, ser vi altsaa, at vor berørnte Astronom har givet sig af med Tilberedning af Lægemidler, hvoraf det vigtigste dog har været hans Elixir Pestilentiale ; men at et Middel mod Pest særlig har beskæftiget ham, er ganske naturligt, da der paa hans Tid forekom adskillige Pestepidemier, f. Eks. i København 1576-77, under hvilken han mistede sin egen Datter Christina .