generalforsamlingen den 27.1.2012

i Tur og kulturforeningen af 2007

Hos Elisabeth og Niels Jensen,
Spættevej 11, 2970 Hørsholm.

 Dagsorden

Referat

1. Valg af dirigent og

     referent

Husværten Niels valgtes som dirigent, samtidig konstaterede han, at de gældende vedtægter for generalforsamlingen var overholdt.
Annette valgtes som referent (Faren ved at komme for sent!)

2. Bestyrelsens beretning om
    foreningens virksomhed det forløbne
    år.

Formanden m/k Marianne gennemgik ”årets gang”. 
Læs alt derom i - bilag 1.

Marianne fik ros for hendes store engagement, med at sikre at vi har en opdateret hjemmeside. Som noget nyt, har Marianne lagt alle de tidligere års referater ind på en særskilt fane på hjemmesiden.

http://www.chilie.dk/tak/825.htm

Beretningen blev godkendt.

 

3. Regnskab for 2011 – forelægges til
     orientering

Dialog vedrørende ”kassen” med restance. Kylle gør sig stor umage med at sende alle informationer ud, og dermed sikrer hun, at vi alle er orienteret om TOKAS aktiviteter. Vi er selv ansvarlige for, at sikre, at vi ikke kommer i mere end 3 måneders restance = udmeldelse.
En måde at undgå dette på, er at aftale fast kontingent-overførsel med sin bank.

 

4. Budget for 2012 – til godkendelse

Budgettet blev godkendt.

Vi skal ved arrangementer altid afklare med bestyrelsen, hvilket budget vi har til det pågældende arrangement, inden den endelige aftale laves. Dialog: at vi evt. kan vælge et dyrt sted en måned mod at den efterfølgende måneds arrangement er ”gratis” eller bliver sprunget over med aktivitet.

5. Forslag fra Bestyrelsen:

a.       Udvidelse af medlemslisten

b.      Prioritering af medlemslisten

c.       Dato til generalforsamling 2012.

a. Bestyrelsen vil gerne åbne for at ægtefæller og én der har været med som gæst rigtig mange gange kan blive medlem af TOKA.

Lang dialog om dette forslag.

Konklusion: Medlemslisten bibeholdes på max. 25 medlemmer.
Der oprettes en venteliste.
Gæsteprisen ændres til ”kostpris” for arrangementet eller minimumspris kr. 50.00 (såfremt det er et ”gratis” arrangement for TOKA medlemmet.)

b. Konklusion: Ventelisten kan max. indeholde 10 personer

Forslag til ønsker skal fremsendes til bestyrelsen som vil lave en prioritering ud fra flg. kriterier: Sambo/ægtefælle, familie, venner. – Og hvordan deres aktive deltagelse som gæst til arrangementerne har været.
c. Forslag fredag den 18. januar 2012. Der var mange forskellige holdninger til, at datoen blev meldt ud af bestyrelsen, frem for aftalt med de personer, som kunne lægge hus til næste generalforsamling. Datoen blev godkendt.

 

6. Eventuelle forslag til arrangementer

Der var flere forslag, bl.a. Stevns Fortet som et lørdagsarrangement.

Elisabeth vil undersøge med guiden, hvilken måned der passer bedst. Kylle vil herefter forsøge at få en aftale med den Franske Ambassade i den måned, der er ledig. 

Følgende blev aftalt for 2012.

Februar

Cirkus museet

Kylle

Marts

Frederiksborg Slot

Danvør

April

Hovedbrandstationen

Britta N.

Maj

Vestvolden /Fortet

Elisabeth

Juni

Mønterne + Grill

Sanne

September

Vestvolden/ Fortet

Elisabeth

Oktober

Cisternerne

Susanne

November

Odd Fellow Palæet

Annette

Januar 2013
fredag den 18.

Generalforsamling

Conny og Jan, Vallensbæk.

 

7. Fastsættelse af kontingent for 2012

 

Bibeholdes på nuværende kr. 50

 

8. Valg af bestyrelsesformand og
     revisor

Marianne genvalgt som formand m/k

Sanne genvalgt som revisor.
Et stort tillykke med valget til dem begge.

 

9. Eventuelt

a.       Prioritering af ønsker

Igen i år var vi ”uheldige”, at Danmark var i semifinalen og skulle spille håndboldkamp mod Spanien. Danmark vandt, så vi endelig kunne få slukket for TV´et J 

a. Konditori La Glace er dyrt kr. 250 pr. person inkl. kaffe/kage. Det skal undersøges, om det er muligt med et arrangement, hvor vi er under 40 deltagere.

 

Selvom et arrangement er muligt at se på kulturnatten, kan det være en fordel, at se det som en lukket gruppe, hvor vi får mulighed for både at se og høre rundviseren bedre.

Ideer til arrangementer – gerne med forundersøgelse af pris, kan sendes til bestyrelsen. 

 

Herefter kunne de 84 % fremmødte (21 personer)nyde den lækre buffet.

 

 


 

Bilag 1.

Formandens beretning til Generalforsamlingen i Toka fredag d. 27. januar 2012

Januar                Politigården

Politigården var interessant at se og opleve i virkeligheden og se med egne øjne hvad man har set fra tv og de smukke sale med udskæringer i træet på væggene og masser af billeder med historie for ikke at glemme rundviseren der ikke var bleg for at komme med små anekdoter herligt

Marts                 Kbh. Rådhus:

Det var helt hyggeligt at gense Kbh. Rådhus og smage de dejlige pandekager og et glas køligt vin, rundturen var en anden end første gang vi var på besøg og utroligt nok er jeg overbevist om at hvis vi besøgte stedet igen ville der være en helt tredje drejning på rundvisningen

April                   Danmarks sko museum

Åh hvilken nostalgi for mit vedkommende at besøge dette museum og få genopfrisket min barndoms minder, min morfar var skomager og mangen gang har jeg siddet i hans biks og fulgt med.

Rundviseren osede af stolthed over sit fag og viste og fortalte om et næsten uddødt håndværk. Interessant at se de gamle redskaber og støbeforme, især fra de berømtheder som nogle af os kunne huske

Maj                     Nordisk film

Her oplevede vi at træde i Olsen bandens og Matadors fodspor og så de oprindelige kulisser og udstyr, ja man skulle da lige røre ved noget af det og i biografen hvor vi så en af de første film der hed ”Afgrunden og løvejagten” dengang var der ikke noget der hed rullende kameraer og animation, næh det var god gammeldags håndholdt kamera og kulissen var som på et teater, man brugte det der var for hånden for at skabe stemning, se bare de store stueplanter der skulle skabe en stemning af jungle for slet ikke at snakke om lydstudiet hvor man kunne lave lyde med alverdens ting, kunne godt have oplevet at der var blevet vist hvordan man lavede nogle af lydende i stedet for bare at se på udstyret.

Maj                     Rusland

Der deltog jeg desværre ikke, men kan da håbe på at der bliver lavet en tur mere dertil

September      Nat Zoo

Sjovt at være i Zoo efter lukketid og at se dyrene jeg syntes de kiggede på os og ligesom ville sige… HALLO vi har altså fri nu, hvad laver i her!!!!

Især girafferne var meget nysgerrige de strakte deres lange halse ned mod os og snusede os i håret og lod os berøre deres muler.

Elefanthuset var flot og der blev endnu bedre af det drama vi oplevede af den frække elefant der brugte redskaber til at få mad før tid og sørme om den ikke kylede en mindre træstamme op i luften  og hen mod os, jeg tror vi alle fik et lille gib der

Oktober            Folketinget

Jeg flyver ikke og har aldrig prøvet at gå igennem en metaldetektor og skulle tømme lommer og af med bæltet så nu kan jeg sige tjek det har jeg prøvet.

Det var en sand historie bombe af informationer vi fik af rundviseren og han kunne fortælle små anekdoter om de kende politikere og om malerierne på væggene. I mange af vægmalerierne var der små budskaber og sjove tiltag som havde deres helt egen historie.

Selve Folketingssalen tjah vad skal jeg sige har aldrig været der før, men hvis væggene kunne tale såååå

De gamle rulle elevatorer virkede stadig, og jeg kunne da godt have undt os den oplevelse at få en køretur i sådan en svend

November       Naverhulen

Her var der varme og glæde og vi følte os meget velkomne, jeg gjorde i hvert fald og sikken han kunne fortælle om alle de ting der var, det lignede en marskandiser butik og  jeg tænkte puha godt det ikke er mig der skal tørre støv af her.

Maden var dejlig, men jeg kunne godt have tænkt mig at smage fiskefileten den så lækker ud, desværre var jeg ikke hurtig nok øv.

Det sjoveste klenodie var nok tissestokken, jeg tror ikke der var nogen af os der kunne gætte hvordan man brugte den.

Det hele blev sluttet af med en fællessang og ønske om en god jul og et godt nytår.